Er du vores nye Groom?
Vi søger en ansvarsbevidst og fleksibel Groom (m/k) under 18 år til vores uddannelsescenter på Krastrup Herregård ved Nibe.
Nordentoft Equestrian er et ambitiøst internationalt uddannelses- og salgscenter af heste til elitemarkedet. Vi søger en person, der brænder for at arbejde med hestene i stalden, og har fokus på detaljer og grundighed. Du har erfaring med heste, og kan skabe tillid.
Du vil indgå i et dedikeret team af medarbejdere, hvor I har ansvaret for pasning og tilsynet med 50-60 heste.
Der vil være mulighed for at bo i faciliteter på Krastrup Herregård, og du kan få opstaldning af egen hest. Der vil være tale om skæve arbejdstider, så du skal være fleksible indstillet. Der er gode og regulerede arbejdsforhold samt en god løn.
Er du interesseret så skriv eller ring til Mette Riisager.
Mail: mri@nordentoft-eq.com
Mobil: +45 40 60 66 26